Opvisning og træning med Sensei Nakano Tetsuji
Lørdag d. 11. juni havde vi besøg fra Københavns Taido Dojo, som havde taget VM Champion Sensei Nakano Tetsuji (Japan) med.
Det blev en spændende og inspirerende oplevelse med opvisning i TAIDO af medlemmer fra Københavns Taido Dojo og Sensei Nakano Tetsuji (Japan), samt åben træning for alle bagefter.
En oplevelse og erfaring vi gerne ser gentaget igen. Det skulle der også være gode muligheder for, da vi nu er blevet venskabsklub med Københavns Taido Dojo og har aftalt at træne både Taido og Kobudo sammen. Vi har også haft den store ære at knytte kontakt og venskab med Sensei Nakano Tetsuji.
Vi ser frem til næste arrangement med forventning og glæde.