Efterårslejr 2010
Den 9. og 10. oktober drog en del af klubbens medlemmer til Grenå for endnu engang at nyde en weekend i Solhytten.
Vi drog afsted kl. 10.00 fra klubben og efter ankomst og indkvartering blev maverne fyldte, inden der blev klædt og karate stod på programmet. Træningen på stranden var helt fantastisk. Selvom det var oktober måned og der var pålandsvind, så var solen dejlig varm på en lysblå himmel. På programmet stod en krævende kata. Det krævede et højt koncentrationsniveau, at lære en, for de fleste meget svær kata. Alligevel er jeg sikker på, at de fleste af os, nåede at opleve en skøn fornemmelse af indre ro, imens vi stod der på stranden og dyrkede vores "sport".
Efter træning skulle der en tår kaffe til inden vi var klar til at komme på "løb". I området findes en lang række poster, som Flemming sendte os ud for at finde... Vi kom alle sikkert hjem igen, men der er nok flere af os, som ikke skal satse på en karriere inden for navigation.
Aftenen blev brugt på god mad og en masse selskabslege og lidt godt til ganen og maven.
Tidligt søndag morgen ( i min verden) mente Flemming at vi skulle op... Og sådan blev det. Efter morgenmaden var det tid til endnu en gang træning på stranden og vejret var nok engang med os. Dog var der flere af os, som helt sikkert var præget af ikke at have fået nok søvn.
Tak for en god tur - vi ses til næste år.
Vi ser frem til næste år´s lejr.