Forældre og børn karate

boern foraeldre
Børn og karate
Hos Budokan Århus er tryghed, tillid, respekt og glæde 4 meget vigtige ord, når det gælder børn.
Klubben råder over mange dygtige, veluddannede instruktører, som med hjertet på det rigtige sted skaber
tryghed og tillid i undervisningen.
Da kampsport bærer præg af konflikt, men i høj grad også af konfliktløsning, lægges der stor vægt på
indlæring gennem leg og samarbejdsøvelser. Herigennem lærer børnene også at respektere hinandens
grænser.
Det er vores erfaring at børn og juniorer har stor gavn af at træne kampsport. De udvikler og udstråler
selvtillid og er derfor ikke nemme ofre for mobning o.l.
Endvidere er det filosofiske grundlag for kampsport baseret på dyder, som at beskytte de svage og leve
i harmoni med sine omgivelser. Og det er jo nok den bedste uddannelse man kan få i livet.
Man bliver aldrig for gammel til at træne kampsport, men børn skal være fyldt 7 år for at kunne starte
på karate.

Forældre-børn karate
Vi har i flere år haft stor succes med forældre, der træner sammen med deres børn.
Det giver især børn en større tryghed og samtidig oplever forældre og børn en høj grad
af kvalitetstid sammen.